30. aug. 2022
Af Marianne Singer

Nu sker det endelig! Prinsesse Märtha Louise indtager Danmark med lækker tøjkollektion

Prinsesse Märtha Louise. 
Prinsesse Märtha Louise.
Foto: Ritzau Scanpix
Nu er det helt sikkert - i næste uge kan danskerne købe prinsesse Märtha Louises lækre tøj fra Hést-kollektionen i butikker over hele landet.

Fra næste uge kan nu også danskerne købe lækre strikkede kreationer fra prinsesse Märtha Louises Hést-kollektion i landets butikker.

Det bekræfter Jens Emanuelsen, der er Hésts repræsentant i Danmark, overfor BILLED-BLADET.

De eksklusive strikvarer kommer til at blive solgt hos 20 forhandlere spredt ud over hele Danmark, deriblandt København, Aarhus, Varde og Skagen.

Udvalgte danske butikker

Blandt de mange forhandlere, der kommer til at føre kollektionen, er også den tidligere danske håndboldstjerne Rikke Solberg, som kommer til at sælge prinsessens strik i sin butik "Rikke Solberg" i Egå.

Rikke Solberg spillede på det danske håndboldlandshold, da de opnåede deres første store resultater i starten af 1990'erne.

Derudover kommer man også til at kunne finde kollektionen hos blandt andet L’Unica på Amager, Stokværk i Espergærde, Kalstrup i Blokhus samt Eva go Diva i Charlottenlund.

Samarbejde med veninder

Det er to år siden, i 2020, at prinsesse Märtha Louise startede tøjmærket sammen med sine veninder Monica Sundt Utne og Anne-Kari Bøhaugen.

Blandt de mange varer, der lige nu er på vej til de danske tøjbutikker, er strikvarer i lækre nye efterårsnuancer.

Læs mere om: