29. dec. 2021
Af Marianne Singer

Nyt billede: Så dejlig var julen for Märtha Louise og kæresten

Shaman Durek og prinsesse Märtha Louise i Danmark i 2019.
Shaman Durek og prinsesse Märtha Louise i Danmark i 2019.
Foto: Martin Høien
Prinsesse Märtha Louise og hendes kæreste Shaman Durek har nydt julen med hinanden - se det romantiske billede.

Mens kong Harald og dronning Sonja i år fejrede jul sammen med kronprinsfamilien, tog prinsesse Märtha Louise til Beverly Hills i USA for at nyde højtiden sammen med sin kæreste Shaman Durek.

Med sig havde hun også sine døtre, Maud Angelica, 18, Leah Isadora, 16, og Emma Tallulah, 13, fortæller hun på sin Instagram-profil.

Romantik i luften

Shaman Durek har delt et romantisk billede af sig selv sammen med prinsesse Märtha Louise i julepyntede omgivelser.

"God Jul! Everyone. Vi ønsker jer en højtid fyldt med kærlighed og velsignelse. Fejr jeres elskede og det liv, I har fået. Værdsæt hvert et øjeblik, I oplever, mine kære. Livet er en gave, hvis I vælger at se det på den måde. Kærlighed er den største gave. Husk det. Tribe, vil I se på kærligheden med en større ånd?", skriver Shaman Durek i opslaget, som BILLED-BLADET har fået lov at dele.

Nydt hvert et øjeblik

Prinsesse Märtha Louise skriver i en sød kommentar til opslaget, hvor vidunderligt det har været at fejre jul sammen og at hun har nydt hvert et øjeblik.

Læs mere om: