Nyt fra kongehuset: Haakon og Mette-Marit skal besøge Victoria og Daniel

Prins Daniel og kronprinsesse Victoria, kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit.

Prins Daniel og kronprinsesse Victoria, kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit.

Arkivfotos: Mega
Det norske hof oplyser, at kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit tager på officielt besøg i Sverige til januar.

Kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit er gode venner med det svenske tronfølgerpar, kronprinsesse Victoria og prins Daniel.

De to par ses med jævne mellemrum og nyder hinandens selskab.

Senest offentligheden hørte om socialt samvær mellem de to tronfølgerpar var i september, hvor Haakon og Mette-Marit, sammen med datteren prinsesse Ingrid Alexandra, besøgte Victoria og Daniel og deres børn, prinsesse Estelle og prins Oscar, på Gotland.

"Kronprinsparret har en tæt og nær kontakt med de skandinaviske kongehuse og satte stor prins på besøget hos kronprinsesse Victoria og prins Daniel," skrev det norske kongehus på instagram i den anledning.

Nu får de voksne atter mulighed for ses.

Kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit tager nemlig på officielt besøg i Sverige 26.-28. januar 2022 og det er kronprinsesse Victoria og prins Daniel, der er værter.

Det oplyser det norske hof, der også afslører at besøget fokus vil være at styrke det tætte samarbejde mellem norske og svenske virksomheder og det vil blive lagt vægt på, at morgendagens vækst er bæredygtig og baseret på kunnen og viden. 

Besøget vil foregå i Stockholm og Göteborg og det endelige program bliver offentliggjort senere.

Tegn abonnement på BILLED-BLADETKlik her og læs hvordan

Seneste nyt

Læs mere om:

Udvalgt til dig

Fra forsiden