Nyt fra kongehuset: Kronprins Haakon har skrevet under og fortsætter
Kronprins Haakon har skrevet under og fortsætter som ambassadør, skriver det norske kongehus onsdag eftermiddag.
I nyheden skriver kongehuset, at kronprins Haakon har underskrevet en aftale om to år mere som goodwill-ambassadør for FN’s udviklingsprogram UNDP.
Det var allerede i 2003, kronprins Haakon blev udnævnt som UNDP goodwill-ambassadør, og han markerer altså sit 20-års jubilæum ved at underskrive kontrakt på to år mere, lyder det fra kongehuset.
"Som UNDP-ambassadør arbejder kronprinsen med at fremme FN’s bæredygtighedsmål, med særligt engagement for bæredygtighedsmål 1 (afskaf fattigdom) og 14 (livet i havet).
De første 12 år som goodwill-ambassadør havde kronprinsen et særligt fokus på FN’s tusindårsmål, som blev evalueret og afsluttet i 2015.
I løbet af sin tid som goodwill-ambassadør har kronprinsen været på 25 udviklingsrelaterede rejser, inklusiv feltrejser med UNDP til Kenya (2022), Colombia (2019), Liberia (2017), Øst-Timor (2015), Tanzania (2014), Zambia (2013) ), Haiti (2012), Nepal (2011), Botswana (2009), Mongoliet (2008), Burundi (2007), Guatemala (2006) og Sierra Leone (2005)", skriver det norske kongehus.