18. feb. 2022
Af Lene Skriver Bak

Nyt fra Norge: Sådan skal kong Harald fejre sin 85-årsdag

Kong Harald.
Kong Harald.
Foto: Kimm Saatvedt / Det kongelige hoff
Kong Harald fylder 85 år og det skal markeres på særlig vis, oplyser det norske hof.

Kong Harald fylder 85 år mandag den 21. februar.

Den norske konge bliver fejret helt privat, afslører det norske hof.

Kong Harald har inviteret sin nærmeste familie til en markering af dagen under vinterferien i udlandet, oplyser hoffet.

Kong Harald blev født på Skaugum i Asker udenfor Oslo, der i dag er kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marits hjem.

Han har været konge af Norge siden 1991, hvor han arvede tronen fra sin far, kong Olav.

Da kongen fyldte 80 år, holdt han sammen med dronning Sonja, der er født i samme år som sin mand, dobbelt-fødselsdag med stor gallafest i Oslo.

Læs mere om: