
Over 80 år gammel julepynt på norsk kronprinsfamilies træ: Gemmer på familiehistorie

Der er med sikkerhed mange, der ved at få de sidste detaljer på plads før juleaften.
Det gør sig også gældende for den norske kronprinsfamilie.

I en video på det norske kongehus’ officielle instagram er familien godt i gang med at pynte juletræ.
Både Kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit samt deres to fælles børn prinsesse Ingrid Alexandra og prins Sverre Magnus har travlt med at smukkesere træet.
Familiens hund Molly Fiskebolle spiller også en rolle i videoen, hvor hun bliver friseret.
De hænger blandt andet en julenisse på, der kunne ligne, at den var hjemmelavet.
Der bliver også plads til kræmmerhuse på træet.
I videoen bliver der zoomet ind i på flere detaljer på julepynten.
Den skarpe seer vil måske også lægge mærke til, at der er flagranke på træet.
Der bliver zoomet ind på nogle helt specifikke flagranker, hvor der på hvert af de norske flag er billeder af børn.
Af Den kongelige samling fremgår det, at det faktisk er en flagranke med kong Harald og hans søstre prinsesse Astrid og prinsesse Ragnhild på som børn.
Den kongelige samling skriver, at flagranke blev sat i produktion nogle år før Anden Verdenskrig brød ud.
Flagranker med billeder af kongelige medlemmer er en gammel tradition, der går helt tilbage til, da kong Haakon regerede.
Den første flagranke var med kong Haakon, hans hustru dronning Maud og deres søn kronprins Olav.
Kong Haakon er bedstefar til kong Harald, og faktisk er kong Haakon danskfødt.
