28. sep. 2025
Af Sofie Nymand

Overraskende drejning: Er omdiskuteret dokumentar blevet en fordel for Harald og Sonja

Prinsesse Märtha Louise og Durek Verrett. Samt dronning Sonja og kong Harald. 
Prinsesse Märtha Louise og Durek Verrett. Samt dronning Sonja og kong Harald.
Foto: Martin Høien og Heiko Junge/AFP/Ritzau Scanpix
Annonce
Nye målinger viser nu et opsving i støtten til det norske kongehus. Og årsagen skal formentlig findes i den kontroversielle dokumentar med prinsesse Märtha Louise og Durek Verrett i hovedrollerne.

Det er noget af et stormvejr, som kong Harald og dronning Sonja har skulle håndtere de seneste måneder – ja, de er faktisk havnet i en historisk krise. Og det norske folk har bestemt ikke været glade.

Kongelige begivenheder og kendisnyt - direkte i din indbakke!

Først blev kronprinsessens ældste søn, Marius Borg Høiby, tiltalt i en række alvorlige sager, heriblandt voldtægt. Og så gik der ikke længe, før kongeparrets datter og svigersøn, prinsesse Märtha Louise og Durek Verett, skabte debat med Netflix-dokumentaren ”Royal Rebels”.

Sagerne kunne tydeligt ses i meningsmålingerne. Og i juni viste de, at støtten til det norske kongehus var nedadgående og lå på 69 procent. Men nu har det taget en overraskende drejning.

Det skriver NRK, som har fået foretaget en ny meningsmåling, hvor støtten til monarkiet er steget til 73 procent. Og støtten til monarkiet er nu på sit højeste niveau i halvandet år.

Annonce

Den præcise årsag fastlægges ikke. Men kommentator på Aftenposten Harald Stanghelle er ikke bange for at inddrage prinsessens dokumentar som en forklaring.

– Jeg tror, ​​at mange opfattede dokumentaren som et angreb på kongen, og så reagerede folk ved at samles om ham og udtrykke støtte til ham. Det er et skulderklap fra de mennesker, han er konge for, siger Harald Stanghelle til NRK.

Annonce

Det betyder dog ikke, at stormvejret har lagt sig. Der er stadig stor debat om prinsessen og den omdiskuterede dokumentar, og meningsmålinger viser også, at en stor del mener, at prinsesse Märtha Louise bør miste sin kongelige titel. Det sker, efter hun har brudt aftalen med kong Harald om, at hun ikke vil bruge sin titel i kommercielle sammenhænge – hvilket kongehuset har medgivet, at hun gør i dokumentaren.

Mere om: