16. aug. 2025
Af Maria Hoang

På billedet ligner prinsesse Ingrid Alexandra en studerende som alle andre: Nu er opsigtsvækkende detalje afsløret

Prinsesse Ingrid Alexandra. 
Prinsesse Ingrid Alexandra.
Foto: Raquel Pires Photography / Det kongelige hoff
I forbindelse med prinsesse Ingrid Alexandras studiestart delte det norske kongehus en række billeder af hende på campus.

I slutningen af juli delte det norske kongehus en række billeder for at markere, at prinsesse Ingrid Alexandra påbegynder et nyt kapitel i sit liv.

Den 21-årige prinsesse er nemlig rykket til Sydney i Australien, hvor hun de næste tre år skal studere samfundsvidenskab.

Smilende står kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marits datter på campus klædt i en marineblå sweater, blå jeans og hvide sneakers.

Umiddelbart ligner hun en studerende som alle andre, men en helt særlig detalje røber alligevel, at prinsessen ikke er en gennemsnitlig studerende.

Norsk SE og HØR, der henviser til Instagram-kontoen royal.fashion.daily, bemærker nemlig, at prinsessen er klædt i en cashmere-sweater fra svenske Lisa Yang, som er et tøjbrand dedikeret til det bløde materiale.

Cashmere er kendt for at være ekstremt blødt og samtidig have gode isoleringsegenskaber, men man får også lov for at betale for det. Således koster prinsesse Ingrid Alexandras sweater 3.400 kr.

Mere om: