
Læs også
Vækker undren under gallamiddag: Derfor har prinsesse Ingrid Alexandra kun én handske på
Mandag aften blev der holdt storslået gallamiddag på kongeslottet i Oslo i forbindelse med det franske præsidentpars officielle besøg til Norge.
Under middagen holdt både kong Harald og præsident Macron taler, og under sidstnævnte blev salen imponeret af den franske præsidents sprogevner.
I sin tale citerede den 47-årige præsident den norske nationalsang, ligesom han også uddelte en skål – og begge dele skete på norsk.
Ifølge NRK undskyldte præsidenten på forhånd, inden han gav sig i kast med det norske.
Men at dømme ud fra dronning Sonjas ansigtsudtryk, så var der ikke noget at undskylde for. I en video fra gallamiddagen, som norsk SE og HØR har, kan man se, at dronningen er tydeligt imponeret over Macrons mestren af det norske.