6. mar. 2024
Af Majken Munk

Pressemeddelelse afslører det: Nu er det nyt om kong Haralds hjerteoperation

Kong Harald
Kong Harald
Foto: Bo Amstrup/Boamstrup/Ritzau Scanpix
Det norske kongehus har udsendt en ny pressemeddelelse, hvor der står nyt om, hvornår kong Harald skal opereres.

Kong Harald blev indlagt med en infektion under en privat rejse til Malaysia.

Søndag vendte han hjem til Norge, hvor han siden har været indlagt på Rikshospitalet i Oslo.

I begyndelsen af ugen kom det norske kongehus med en opdatering på kongens helbred, der samtidig gemte på nyheden om, at kong Harald skulle igennem en ny operation.

Under sin indlæggelse i Malaysia fik kongen indopereret en midlertidig pacemaker.

Men i mandagens pressemeddelelse kom det frem, at kong Harald har behov for en permanent pacemaker på grund af sin lave hjertefrekvens.

Det norske kongehus har onsdag afsløret nyt om den operation i en pressemeddelelse.

Først og fremmest understreges det, at kongen er i bedring, samt at hans tilstand er tilfredsstillende.

Det understreges også, at hans infektion er under kontrol.

Og det var lige det, der var behov for, før man kunne begynde at planlægge den kommende operation.

Derfor er det nu besluttet, hvornår kong Harald skal opereres.

”Infektionen er under kontrol, og pacemaker-indlæggelsen vil sandsynligvis finde sted tidligt i næste uge,” står der i pressemeddelelsen.

Læs mere om: