Læs også
Kong Harald indlagt: Familien på sygebesøg
Torsdag udsendte det norske kongehus en pressemeddelelse, hvori der stod, at kong Harald, 85, var blevet indlagt på Rikshospitalet i Oslo for udredning af feber.
Dagen efter blev det meldt ud, at kong Harald havde fået en infektion, som skulle behandles med antibiotika intravenøst, og han ville forblive indlagt i nogle dage.
I begge pressemeddelelser stod der, at kong Haralds tilstand var stabil.
Nu er der rigtig godt nyt fra det norske kongehus.
Mandag eftermiddag skriver kongehuset, at kong Harald nu er udskrevet.
”Hans Majestæt Kongen er i dag udskrevet fra Rikshospitalet. Kongen er i god form”.