Prins Haakon blev dagens mand i skysovs
Solen stod højt på himlen denne skønne søndag. Havet var fyldt med både, store som små, da der midt i freden bliver kaldt på hjælp under The Tall Ships' Races.
Fem unge drenge er ude at sejle i en 21-fod lang skærgårdsjeep af mærket Goldfish. Efter at have flydt rundt noget tid starter de motoren med den forventning, at de kunne sejle videre rundt på havet.
Til deres store forbavselse begynder båden at tage vand ind. Drengene råber efter hælp, og straks kommer flere både til for at redde dem fra den synkende skude. På en af bådene befinder norske kronprins Haakon sig.
Det royale kuld befandt sig denne eftermiddag på havet for at deltage i bådracet. Med på båden var kronprinseparrets to børn, Ingrid Alexandra og Sverre Magnus, svigermor Marit Tjesse samt kronprinsen.
- Kronprinsen fortæller, at der blev vinket fra båden. Da de kom tættere på, kunne de se, at båden tog vand ind. Den royale eskorte fik de unge om bord, fortæller kommunikationschef ved slottet, Marianne Hagen til fvn.no.
Hagen fortæller også, at kronprinsen opfattede hele episoden meget udramatisk, og at det vigtigste for ham var, at de unge kom sikkert i land.
Kronprinsen har tidligere på sommeren selv været ude for et uheld på havet (link fjernet), da han måtte en tur i vandet, efter en bølge ramte hans båd.
Efter de unge var kommet i sikkerhed, prøvede kronprinsen uden held at bjærge båden i land. Ingen kom til skade under hele forløbet.