18. jun. 2013
Af Jan Bergman
Prins Sverre Magnus jubler over familieforøgelse
Prins Sverre Magnus er lykkelig over kongefamiliens nye hvalpe.
Foto: AOP & Kongehuset.no
Hvalpe-glæden i den norske kronprinsfamilie fortsætter, og hunde-mor imponerer med flot kuld.
På billedbladet.dk har vi fulgt spændt med når det norske kongehus har opdateret nyheder omkring kronprinsparrets hund Milly Kakao, der havde termin den 14. juni.
Og blot en dag over terminen kom så de små hvalpe til verden, og selvfølgelig til stor begejstring for den norske kongefamilie, hvor især børnene prinsesse Ingrid Alexandra og prins Sverre Magnus har glædet sig.
Da Milly Kakao gik i fødsel skrev hoffet, at der var kommet syv hvalpe til verden. Det tal er midlertidigt opjusteret til ni hvalpe.
Kongehuset er flittige til at lægge billeder med de små hvalpe på deres hjemmeside, og på artikelbilledet herover ses indsat de seneste to billeder.