10. nov. 2015
Af Juliane Olsen

Prinsesse Ingrid Alexandra får skulpturpark

Prinsesse Ingrid Alexandra
Prinsesse Ingrid Alexandra lægger navn til en ny skulpturpark, hvor norske skolebørn inviteres til at give gode forslag til udarbejdelsen af skulpturerne.
Foto: AOP
Norske skolebørn inviteres nu til at lave forslag til skulpturer til prinsesse Ingrid Alexandras skulpturpark.

Den 11-årige prinsesse Ingrid Alexandra af Norge får nu en ny skulpturpark som en del af slotsparken.

Skulpturparken er en gave fra Sparebankstiftelsen DNB i forbindelse med det norske kongepars 25-års tronjubilæum i 2016.

Projektet vil løbe over flere år med et slutresultat på i alt ti skulpturer, og det er planen, at parken skal åbne til maj næste år.

LÆS MERE: Tillykke til prinsesse Ingrid Alexandra

Skulpturprojekt har været succes

I den forbindelse har 5. og 6. klasse på 400 skoler i den nordligste del af Norge fået invitation til at lave forslag til skulpturerne i parken.

- Da vi udførte et tilsvarende skulpturprojekt på Akershus fæstning for nogle år siden, var det en succes, siger Sissel Karlsen fra Sparebankstiftelsen DNB.

Efterfølgende vil børn i aldersgruppen fra alle dele af landet blive inviteret, og i invitationerne, der netop er sendt ud, bliver børnene opfordret til at tegne, skitsere og modellere deres forslag.

Forslagene vurderes af jury

Forslagene skal så sendes ind i midten af januar 2016, og så vil børnenes bidrag blive vurderet af en jury, hvorefter et eller to vinderforslag vil blive sat i produktion.

Arbejdet vil blive udført at professionelle håndværkere med børnenes modeller som arbejdstegninger.

Læs mere om: