21. jan. 2023
Af Sofie Nymand

Prinsesse Ingrid Alexandra fylder 19 år: Se det nye fødselsdagsportræt

Prinsesse Ingrid Alexandra 
Prinsesse Ingrid Alexandra
Foto: Andreas Fadum
Kongehuset fejrer prinsessen med et nyt fødselsdagsportræt – og samtidig afsløres det, at hendes store ønske er gået i opfyldelse.

Lørdag er flaget hejst i Norge.

Den 21. januar fylder prinsesse Ingrid Alexandra 19 år, og det fejres også på kongehusets Instagram med et nyt fødselsdagsportræt.

Portrættet viser kronprinsparrets datter i et stort smil, og så afsløres det, at prinsesse Ingrid Alexandra har fået opfyldt et stort ønske.

I opslaget er der nemlig også et billede af prinsessen fra i sommer, hvor hun har sprunget i faldskærm.

Da prinsesse Ingrid Alexandra sidste år fyldte 18 år, afslørede hun, at faldskærmsudspring stod øverst på hendes ’bucket list’ – en liste over de mål, man vil opnå.

Dette kunne prinsessen så tjekke af i sommer, hvor hun sprang sammen med det norske forsvars specialkommando.

Prinsesse Ingrid Alexandra er ældste datter af kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit og nummer to i tronfølgen.

Mere om: