21. dec. 2020
Af Marianne Singer

Prinsesse Ingrid Alexandra må undvære denne store gave

Prinsesse Ingrid Alexandra.
Prinsesse Ingrid Alexandra.
Foto: Ritzau Scanpix
Modsat sin far og faster, prinsesse Märtha Louise, får prinsesse Ingrid Alexandra ikke en bil i 18-års gave.

Der har i snart 100 år været tradition for, at Kongelig Norsk Automobilforbund (KNA) giver kongebørnene en ny bil i 18-års gave.

Således fik prins Olav, ifølge norske VG, en bil i 1924, prins Harald i 1955, prinsesse Märtha Louise i 1989 og prins Haakon i 1991.

Mens den senere kong Olav fik en Fiat, har alle andre fået en Peugeot gennem årene.

https://imgix.billedbladet.dk/19950101-113454-no-1920x1920we_0.jpg
Prinsesse Märtha Louise med sin flotte nye Peugeot i 1989.
Foto: Ritzau Scanpix
https://imgix.billedbladet.dk/20140105-141051-ak-1920x1920we.jpg
I 1991 fik kronprins Haakon også en Peugeot.
Foto: Ritzau Scanpix

Slut med bilgaver

Dermed ville prinsesse Ingrid Alexandra, 16, være den næste, der kunne modtage en flot bil på sin 18-årsdag om godt et år.

Men det er slut med denne tradition, skriver VG.

Nye regler

I 2015 indførte kongehuset nye gave-regler, hvor man siger nej tak til gaver fra kommercielle aktører.

Reglerne blev dog først kendte i 2016 i forbindelse med en diskussion om kronprinsesse Mette-Marits designerkjoler.

Dermed vil det næsten være umuligt for prinsesse Ingrid Alexandra at modtage en bil.

Ikke aktuelt

Til VG gør kommunikationsmedarbejder ved hoffet, Sven Gj. Gjeruldsen, desuden opmærksom på, at kong Harald allerede i 1990'erne offentligt gav udtryk for, at det i fremtiden er uaktuelt for kongefamilien at modtage biler i gave.

Der er dog, ifølge VG, mulighed for, at KNA alligevel kan give prinsesse Ingrid Alexandra en bil, fordi de ikke er en kommerciel aktør men en interesseorganisation.

Diskussionen omkring den kongelige bil-gave er blusset op igen på grund af en kritisk kronik omkring emnet i VG.

Læs mere om: