16. feb. 2023
Af Marianne Singer

Prinsesse Märtha Louise afslører overraskende nyt om sit kommende bryllup

Prinsesse Märtha Louise
Prinsesse Märtha Louise var under mødet med BILLED-BLADET smart klædt i tøj fra Hést-kollektionen.
Foto: Hanne Juul
Prinsesse Märtha Louise delte nyt om sit kommende bryllup med Shaman Durek, da BILLED-BLADET mødte hende i København til et eksklusivt interview i forbindelse med præsentationen af hendes tøjkollektion Hést.

I juni sidste år forlovede Märtha Louise sig med amerikanske Shaman Durek, med det borgerlige navn Durek Verrett, men der er ikke lagt nogen planer for brylluppet endnu, forklarer prinsessen til BILLED-BLADET, da hun er i København med sin tøjkollektion Hést i forbindelse med Copenhagen Fashion Week.

Sker ikke i år

- Jeg er en meget pragmatisk person, så det kommer, når det kommer. Jeg fokuserer på det, der sker lige nu. Det er sportspersonen i mig. For sådan er det med springridning: det er én forhindring ad gangen. Vi ved ikke, hvor eller hvornår vi skal giftes. Jeg ved ingenting. Jeg fokuserer lige nu på mine børn, mit arbejde og selvfølgelig kærligheden til Durek. Men brylluppet kommer ikke til at finde sted i år, forklarer prinsessen, som ligeledes kan bekræfte, at hun ikke har gang i noget samarbejde med Durek.

Ikke sandt

- Vi har ikke noget planlagt. Der har stået i pressen, at jeg stoppede med mine officielle pligter, fordi jeg skulle lave spirituelt arbejde med Durek, men det er overhovedet ikke sandt. Vi har ikke samarbejdet siden 2019, lyder det fra hende.

Stadig lige forelskede

Parret er stadig lige forelskede på trods af distancen, siger prinsessen.

- Vi får det til at fungere gennem kommunikation. Vi var allerede gode venner og havde en god kommunikation, inden vi blev kærester. Vi snakker om alt og er transparente overfor hinanden. Durek kommer til Norge så ofte han kan, forklarer hun til BILLED-BLADET.

Se de nye skønne billeder af prinsesse Märtha Louise og læs det eksklusive interview i det nye nummer af BILLED-BLADET.

Billed-Bladet nr. 7. På gaden torsdag d. 16. februar.
Billed-Bladet nr. 7. På gaden torsdag d. 16. februar.
Foto: Billed-Bladet

Læs mere om: