
Prinsesse Märtha Louise afviste blankt dokumentar: Sådan blev hun overtalt

I går kom den længe ventet Netflix-dokumentar om prinsesse Märtha Louise og Durek Verrett endelig ud.
Dokumentaren, der har fået navnet ”Rebel Royals: An Unlikely Love Story”, har allerede skabt en del debat, og det vil den formentlig fortsætte med at gøre i en rum tid endnu.
Det norske kongehus har også kommenteret på dokumentaren, som de blandt andet kalder for et brud på den aftale, der er indgået med prinsesse Märtha Louise.

Efter dokumentarens udgivelse har prinsessen også selv beklaget, og det viser sig nu også, at hun ikke var helt med på idéen om at lave en dokumentar. I hvert fald ikke da hun først blev spurgt.

Rebecca Chaiklin, der er regissør på dokumentaren, fortæller til Aftenposten, at prinsesse Märtha Louise faktisk sagde blankt nej, da hun blev spurgt.
Durek Verrett takkede derimod ja med det samme, men det krævede altså en del mere at få Märtha Louise med på vognen.
Efter en del snakke og prøvefilmning endte hun dog med at sige ja, og dokumentaren kunne dermed blive en realitet.
