Prinsesse Märtha Louise deler hidtil usete billeder af datter
Det er en meget glad og stolt prinsesse Märtha Louise, der fredag deler hidtil usete billeder af sin mellemste datter, Leah Isadora, i anledning af, at hun fylder 17 år.
I forvejen havde Leah Isadora selv delt billeder af sig selv på den store dag, der viser hende i hendes nye job som model for det norske modelbureau Team Models.
Kærlige ord
"Tillykke med dagen, min skønne pige!!
Du er en af de absolut mest fantastiske mennesker, jeg kender. Du er varm, åben, modig, engageret, klog, forkæmper for kvinders rettigheder, har et godt businesshoved og tæft for det, er dedikeret og målrettet, har en enorm passion for det du holder af og for klima, er en god ven og samtalepartner og ved hvad du vil i tillæg til en god portion humor. Det er gode egenskaber at have med sig på den videre vej.
Jeg er så uendelig stolt af den vej, du har gået - gennem dybe dale og over alle bakketoppe. Jeg er så glad for, at jeg får lov til at gå med dig, og jeg glæder mig meget til fortsættelsen. 17 år skal fejres med glæde, håb og masser af kærlighed.
Gratulerer, min pige! ???
#stoltmor #proudmom #proudmodelmom," skriver prinsesse Märtha Louise til opslaget med de dejlige billeder af sin datter, der viser hende både som barn og unge kvinde.
BILLED-BLADET har fået lov at dele billederne.