
Prinsesse Märtha Louise er havnet i boligstrid: Så mange millioner kræver hun

Den norske prinsesse Märtha Louise og hendes mand, Durek Verrett, skulle være flyttet ind i deres drømmehus, men sådan blev det ikke.
For huset er fyldt med alvorlige fejl og mangler.
Parret har anmodet om rive huset ned og bygge et nyt, men det har Bærum Kommune afvist, og desuden har kommunen lavet et midlertidigt byggeforbud i området.
Prinsesse Märtha Louise har efterfølgende sagsøgt sælgerne af huset.
Sælgerne var tidligere direktør for Nationalmuseet Karin Hindsbo og Martin Smith-Sivertsen, tidligere byrådsmedlem i Bergen.
Her kræver prinsessen flere millioner kroner i prisnedsættelse for boligen grundet de mange fejl.
Nu viser dokumenter fra Asker og Bærum Byret, at kravet er på omkring 1,6 millioner norske kroner, skriver norsk Se og Hør. Det svarer til lidt over en million danske kroner.
De tidligere ejer erkender, at der er grundlag for en prisnedsættelse, men de er ikke enige i størrelsen på nedslaget i prisen.
Parret må vente med at flytte ind i boligen, og de bor derfor i prinsesse Märtha Louises gamle bolig i Lommedalen.

