Prinsesse Märtha Louise fik kontakt med afdød familiemedlem
Prinsesse Märtha Louise fortalte i sommer, at hun har indledt et samarbejde med den synske superstjerne Lisa Williams, og i weekenden gik de begge på scenen under et seminar i Oslo.
Den norske prinsesse, der er kendt for sin Engleskole, fortalte, at hun ikke selv kommer til at kommunikere med de døde under de kommende seminarer, men fortalte om en episode, hun har haft.
I 2011 døde Ari Behns elskede bedstemor Anne-Marie Solberg, og under et ligsyn fik prinsesse Märtha Louise et glimt af den afdøde kvinde.
Meget nærværende
- Da jeg første gang så hende, efter hun var død, var hun meget til stede i rummet. Jeg er jo meget følsom, og jeg kendte hende som en meget nærværende person, fortalte prinsesse Märtha Louise ifølge norsk SE og HØR og fortsatte:
- Men da vi senere kom til begravelsen, var det som om, at hendes krop var en tom skal.
Det var tilbage i 2010, at prinsessen afslørede i et interview, at hun kunne tale med de døde.