8. nov. 2022
Af Christinna Braun

Prinsesse Märtha Louise frasiger sig sine royale pligter: Det betyder det for hendes forlovede

Prinsesse Märtha Louise og Shaman Durek. 
Prinsesse Märtha Louise og Shaman Durek.
Foto: Birger Storm
Det norske kongehus har tirsdag meldt ud, at prinsesse Märtha Louise frasiger sig sine royale pligter.

Tirsdag formiddag satte det norske kongehus det afgørende punktum i spekulationerne om prinsesse Märtha Louises fremtid i kongehuset.

Prinsesse Märtha Louise, der er datter af kong Harald og dronning Sonja, er blevet kritiseret for sine mere utraditionelle valg, som da hun åbnede en ”engleskole” og hendes forhold med shamanen Durek Verrett.

I sommer blev Märtha Louise og Shaman Durek forlovet.

”Jeg er glad for, at vi har haft en god proces med højt til loftet, og at alle har haft mulighed for at lytte til hinanden. Hver gang nogen i kongefamilien har forlovet sig, har det skabt meget opmærksomhed og negativ omtale. Det har det også gjort denne gang,” udtaler prinsesse Märtha Louise i en helt ny video om beslutningen.

Læs mere om det herunder.

Skal ikke repræsentere kongehuset længere

Det norske kongehus meldte tirsdag ud, at prinsesse Märtha Louise frasiger sig sine officielle opgaver og ikke skal repræsentere kongehuset på nuværende tidspunkt.

Men hvad kommer det til at betyde for hendes forlovede, Shaman Durek?

Det norske kongehus skriver følgende i pressemeddelelsen.

”På samme måde som Erling Lorentzen (gift med kong Haralds søster prinsesse Ragnhild, red.), Johan Martin Ferner (gift med kong Haralds søster prinsesse Astrid, red.) og Ari Behn (prinsesse Märtha Louises nu afdøde mand, hun blev skilt fra i 2017, red.), vil Durek Verrett blive en del af kongefamilien, når de gifter sig, men han vil i tråd med traditionen ikke have nogen titel eller repræsentere kongehuset. Prinsesse Märtha Louise og Durek Verrett vil være til stede ved familierelaterede anledninger, som for eksempel fødselsdagsfejrer – eller enkelte store idrætsarrangementer, hvor der er tradition for, at kongefamilien deltager sammen,” står der i pressemeddelelsen.

Kronprins Haakon har tidligere forholdt sig til kritikken – det kan du læse mere om herunder.

Læs mere om: