31. jan. 2017
Af Ulrik Ulriksen

Prinsesse Märtha Louise hudløst ærlig i ny bog

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/bb-964731.jpg
Foto: Lars H. Laursen/BILLED-BLADET
Livet har for Norges prinsesse Märtha Louise budt på mange udfordringer og smertefulde oplevelser. Det fortæller hun om i en ny bog.

Prinsesse Märtha Louise, 45, er ikke som de fleste. På mange områder. Hun er blandt andet mere følsom end det gennemsnitlige menneske.

Märtha Louise anser sig selv for at være særligt sensitiv, hvilket hun skriver om i sin nye bog ”Født sensitiv – Vore historier”.

Prinsesse Märtha Louise er ikke syg

Det er ikke en sygdom eller en diagnose at være følsom ud over det sædvanlige. Godt og vel 20 procent af alle mennesker er på samme måde. Altså udstyret med flere sæt ekstra sensorer, så verden omkring dig bombarderer dig med sanseindtryk.

Det har også den danske forfatter Ulla Hinge Thomsen skrevet om i sin bog "Særligt sensitiv", der handler om at være ekstra modtagelig, så omverdenens indtryk kan blive for meget. Netop den oplevelse har prinsesse Märtha Louise haft af sit liv i rampelyset som royal profil.

Hun fortæller i bogen hudløst ærligt om, at hun har været forvirret og har haft svært ved at finde sin plads i tilværelsen.

En belastning for familien

I forbindelse med den nye bog stillede prinsesse Märtha Louise op til et interview med Dagbladet Magasinet og kom blandt andet ind på, at hun følte, at hun undertiden var en belastning for sin nærmeste familie.

For et halvt år siden blev Märtha Louise skilt fra Ari Behn efter 14 års ægteskab. Bruddet var det rigtige, men det gjorde ondt helt ind i det allerinderste, fortæller prinsessen.

SE BILLEDERNE: Blomstrende norsk kongefamilie

– Jeg var meget sårbar i mine møder med andre mennesker, men nu er jeg blevet mere tryg, siger hun i interviewet.

En lykkelig skilsmisse

I dag bor Märtha Louise i familie-ejendommen Bloksbjerg, og Ari Behn har for nylig købt hus i Lommedalen lige i nærheden. Samarbejdet omkring børnene Maud Angelica, 13, Leah Isadora, 11, og Emma Tallulah, 8, er helt perfekt ifølge prinsesse Märtha Louise.

- Jeg håber, at jeg kan sige , at det er en lykkelig skilsmisse, når alt kommer til alt, lyder det fra prinsesse Märtha Louise til Dagbladet Magasinet.

Læs mere om: