16. feb. 2011
Af af Helle Skram de Fries

Prinsesse Märtha Louise i Italien med omdiskuteret Englebog

Prinsesse Märtha Louise
Prinsesse Märtha Louise
Foto: AOP
Prinsesse Märtha Louise er i denne uge i Italien for at promovere sin meget omdiskuterede bog ”Meet Your Guardian Angel”.

Hun har følgeskab af sin forretningspartner Elisabeth Samnoy. Bogens kontroversielle emne og det faktum, at det er en norsk prinsesse, der har skrevet den, har allerede gjort bogen til en succes. Den har solgt storslået i både Skandinavien, Belgien, Tyskland og Schweiz, og der er planer om også at udgive den i England.

Midt i succesen har bogen også givet en del kritik af Märtha Louise, der bliver beskyldt for at misbruge sin royale prinsesse-status til at fremme sin mærkesag, - det spirituelle.

Prinsessen, der opgav sin titel "Hendes Kongelige Højhed", da hun for ni år siden giftede sig med forfatteren Ari Behn, forsvarer sig med "Jeg ER en prinsesse", hvilket også er hendes korrekte titel.

Märtha Louise har tidligere mødt voldsom kritik på grund af sin Engleskole, hvor hun bliver beskyldt for at påstå, hun kan tale med de døde. Her har den norske prinsesse forsvaret sig med, at hun ikke taler med de døde mennesker. Hun hjælper folk med at få kontakt til deres skytsengel. Og skytsengle er ikke døde mennesker, men en del af en guddommelig kærlighedskraft.

Læs mere om: