15. feb. 2017
Af Ulrik Ulriksen

Prinsesse Märtha Louise i TV-interview: Jeg knækkede sammen

Prinsesse Märtha Louise.
Prinsesse Märtha Louise.
Arkivfoto: AOP
En meget åben og følelsesladet prinsesse Märtha Louise fortalte for nylig i et TV-talkshow om nogle af hverdagens udfordringer, når man er særligt følsom.

Norges prinsesse Märtha Louise, 45, fortalte i TV-talkshowet "Skavlan" forleden om sin særlige følsomhed, der giver hende en del udfordringer i hverdagen.

I den forbindelse gav hun et eksempel på en tilsyneladende lille ting, der en dag ramte hende særlig hårdt.

Prinsessen skulle til ridestævne med sine døtre Maud Angelica, Leah Isadora og Emma Tallulah, og i den forbindelse skulle de have en anhænger på deres bil.

Umiddelbart inden stævnet fandt Märtha Louise ud af, at hun faktisk ikke havde anhængertræk på bilen.

Märtha Louise er særligt følsom

Det rystede hende, og hun brød grædende sammen foran sine børn, mens hun ringede til venner og bekendte for at få hjælp.

- Jeg knækkede sammen, græd og begyndte at sende sms'er til alle, jeg kender, fortalte prinsessen i talkshowet, mens hun erkendte, at det egentlig ikke var noget særligt at blive stresset over, og at hun og døtrene fik hjælp og nåede til ridestævne.

Det var på grund af hypersensitiviteten i Märtha Louise, at et lille problem pludselig blev så stort, at det knækkede hende kortvarigt.

Netop den særlige følsomhed, som gør hende sårbar, skriver hun om i den nye bog "Født sensitiv - Våre historier", som også hendes veninde og samarbejdspartner Elisabeth Nordeng står bag.

NOSTALGI: Kronprins Haakon og prinsesse Märtha Louise har fundet juletræet i 1985

Læs mere om: