6. okt. 2018
Af Ulrik Ulriksen

Prinsesse Märtha Louise: Jeg håber at finde kærligheden igen

Prinsesse Märtha Louise
Prinsesse Märtha Louise
Foto. Lars Laursen
I et nyt interview fortæller Norges prinsesse Märtha Louise om sit liv efter skilsmissen fra Ari Behn. Märtha Louise lægger ikke skjul på, at hun håber på at møde en dejlig mand igen.

Prinsesse Märtha Louise fortæller i et nyt interview med det norske medie Dagbladet Magasinet, at hun er single. Märtha Louise siger desuden, at hun har det fint, som det er lige nu. Til gengæld vil den 46-årige prinsesse ikke lægge skjul på, at hun er åben over for at finde en ny mand i sit liv.

Skilt efter 14 års ægteskab

Det er lidt over to år siden, at Märtha Louise blev skilt fra Ari Behn efter 14 års ægteskab. Siden har Ari Behn fundet kærligheden igen, og han danner nu par med den 12 år yngre Ebba Rysst Hellmann.

Märtha Louise vil ikke være alene

For Märtha Louise har der dog ikke sådan for alvor været en ny mand i hendes liv. Det fortæller hun om i interviewet med Dagbladet Magasinet. – Jeg håber jo, at jeg vil finde kærligheden igen. Jeg har ikke lyst til at være alene resten af livet. Men lige her og nu må jeg faktisk indrømme, at jeg synes, det er ganske dejligt, siger prinsessen.

Læs mere om: