13. jun. 2013
Af Dorte Quist
Prinsesse Märtha Louise købte genbrug
Prinsesse Märtha Louise.
Foto: AOP
Den norske prinsesse deltog ved åbningen af en genbrugsbutik i Oslo og købte en jakke til sig selv.
Prinsesse Märtha Louise åbnede butikken ADA 2nd Hand & Cafe i Oslo i går eftermiddag. Prinsessen blev samtidig den første kunde i butikken, da hun købte en sort jakke til sig selv.
De ansatte i butikken og cafeen er mennesker med forskellige handicaps, som får oplæring og arbejdstræning. På selve åbningsdagen blev prinsessen vist omkring i butikken og hilste på de ansatte, som arbejder med at sælge dame- og børne-tøj, glas, interiør samt div. nødder, juicer og smoothies fra cafeen.
I dametøjsafdelingen fandt prinsessen en sort uldjakke, som hun købte, og dermed blev hun også butikkens første kunde. Men hun købte også gaver til sine døtre i butikken. Og så havde Märtha Louise i øvrigt den sorte jakke på, da hun forlod butikken.