14. dec. 2010
Af af Lisbeth Grube
Prinsesse Märtha Louise kommer på amerikansk TV
Prinsesse Märtha Louise
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Intet mindre end 354 amerikanske TV-kanaler vil se prinsessens julekoncert.
Märtha Louise, 38, havde både julelys i øjnene og favnen, da hun spredte julestemning i et live TV-show med "100.000 lys" i Suhl, Tyskland.
Den norske prinsesse præsenterede den tyske version af sin englebog "Mød din skytsengel" i et glitrende snelandskab med sin medforfatter Elisabeth Samnoy ved sin side.
Også 100 millioner amerikanere får en julehilsen fra Märtha Louise. For 7. år i træk arrangeres juleaften en julekoncert fra Vang Kirke i Hamar, og i år er prinsessen værtinde.
Norske NRK har solgt koncerten til intet mindre end 354 amerikanske TV-kanaler - så julemanden får i dén grad konkurrence fra prinsessen!