Prinsesse Märtha Louise og Ari Behn formøbler formuen
Den norske prinsesse Märtha Louise havde tidligere en ganske stor formue stående i banken - en formue, hun arvede efter kong Olav og kronprinsesse Märtha.
Men tiderne har skiftet for prinsessen og hendes mand, og på bare syv år er det lykkedeles Märtha Louise at veksle sin arv på 27 millioner kroner til håndører.
Det viser regnskaber fra skattepapirerne for 2011, der i Norge er offentligt tilgængelige, skriver Dagbladet.
Den 40-årige prinsesse har ifølge tallene i dag en næsten ubetydelig formue på cirka 690.000 kroner.
Desværre for det royale par går det heller ikke i den rigtige retning for Ari Behn. Dagbladet skriver, at også han har mistet sine penge og i dag ikke har nogen formue.
Men måske det ændrer sig for prinsessens forfattermand, nu hvor parret har bosat sig sammen med børnene Maud Angelica, 9, Leah Isadora, 7, og Emma Tallulah, 3, i London.
Her har Ari nemlig fået arbejde på den store norske avis Verdens Gang, hvor han skal skrive om livet i den store pulserende, britiske hovedstad.