23. jan. 2023
Af Sofie Nymand

Prinsesse Märtha Louise og Shaman Dureks bryllupsplaner er sat i bero

Prinsesse Märtha Louise og Shaman Durek sætter bryllupsplanerne på pause.
Prinsesse Märtha Louise og Shaman Durek sætter bryllupsplanerne på pause.
Foto: Martin Høien
Prinsessens forlovede er ramt af sygdom, og parret har derfor valgt at udsætte brylluppet.

Brylluppet mellem Norges prinsesse Märtha Louise og Shaman Durek er sat i bero.

Det skriver B.T.

Overfor en række internationale medier har prinsessens forlovede fortalt, at de vælger at udskyde grundet sygdom.

Shaman Durek er ramt af en nyresygdom, og indtil han har fået en ny nyre, gifter han sig ikke med prinsessen.

Det uddyber han overfor norske VG:

– Jeg vil ikke stå ved alteret og tænke på mine helbredsproblemer. Det burde være den bedste dag i vores liv – med en ny nyre.

Samtidig forsikrer han, at prinsesse Märtha Louise er enig.

Prinsessen og shamanen har dannet par siden 2019.

Parret har vakt opsigt og været genstand for en del debat – ikke mindst på grund af Shaman Dureks kontroversielle udtalelser om eksempelvis alternativ behandling.

Som følge heraf traf det norske kongehus tilbage i november beslutningen om, at Märtha Louise skulle fratræde sine officielle pligter og ikke længere repræsentere kongehuset.

Prinsesse Märtha Louise og Shaman Durek blev forlovet i juni 2022.

Læs mere om: