31. okt. 2010
Af af Lisbeth Grube
Prinsesse Märtha Louise udgiver ny englebog
Prinsesse Märtha Louise
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Norske prinsesse Märtha Louise fortsætter sin engle-offensiv, og udgiver ny bog.
Märtha Louise, 39, lader sig ikke sådan kue af kritik. Den norske prinsesse vakte stor opstandelse, da hun for et år siden udgav englebogen "Mød din skytsengel", som var en selvudviklingsbog med en åndelig dimension.
Bogen strøg direkte ind på bestsellerlisten, men Märtha Louises interesse for engle mødte stor modstand, og helt galt gik det, da hun i sidste måned afslørede, at hun også er i stand til at tale med de døde.
Prinsessens ideer er dog fortsat flyvedygtige. Märtha Louise vil nu skrive en ny englebog i samarbejde med veninden Elisabeth Samnøy.