31. jul. 2025
Af Karina Didriksen

Prinsesse Märtha Louise vælter sig i penge: Så mange millioner råder hun over

Prinsesse Märtha Louise.
Prinsesse Märtha Louise.
Foto: Søren Jul Lamberth
Norske prinsesse Märtha Louise leder sin egen fond, som viser flotte resultater.

Prinsesse Märtha Louise kan glæde sig over, at det går utroligt godt med hendes fond.

Prinsesse Märtha Louises Fond blev oprettet tilbage i 1972, og nu viser nye tal, at fondens egenkapital er vokset. Det skriver norsk TV 2 ifølge norsk SE og HØR.

Abonnement på BILLED-BLADET

Mediet oplyser, at årsregnskabet for 2023 var utroligt flot, men at regnskabet for 2024 er endnu bedre.

Sidste år havde prinsesse Märtha Louises fond en rekordhøj egenkapital, der ligger på over 17 millioner norske kroner.

Heraf udgør den frie kapital omkring 6,2 millioner.

- Stigningen i egenkapitalen skyldes akkumuleret overskud over tid. Overskuddet skyldes gode afkast fra kapitalforvaltning. Kapitalen forvaltes ud fra et evigt perspektiv, udtaler kongehusets kommunikationschef Guri Varpe ifølge norsk SE og HØR til TV 2.

Prinsessen har ikke selv kommenteret regnskabet, men henviser netop til kommunikationschefen.

Prinsesse Märtha Louise leder selv sin fond, hvis afkast bruges til at støtte børn med funktionsnedsættelse i Norge.

Alle midler bruges til velgørende formål, skriver norsk SE og HØR.

Mere om: