24. maj. 2024
Af Sofie Nymand

Romantisk detalje: Kronprinsesse Mette-Marit bærer sit bryllupsdiadem på hidtil usete billeder

Kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit 
Kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit
Foto: Dusan Reljin / Det kongelige hoff
Det norske kongehus har offentliggjort en række hidtil usete gallaportrætter af kronprinsparret. Og her kan man spotte en romantisk detalje.

Ud af det blå har det norske kongehus fredag offentliggjort en række hidtil usete portrætter af kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit.

”Nye officielle billeder,” deklarerer kongehuset. Men helt så nye er de nu ikke.

Billederne er taget i 2023, men det er altså først nu, at offentligheden får dem at se.

På billederne, der er taget på Det Kongelige Slot i Oslo, ses kronprinsparret klædt i galla. Kronprinsesse Mette-Marit er i to forskellige gallalooks – og på det ene kan man spotte en romantisk detalje.

Kronprinsessen har nemlig valgt at matche sin røde gallakjole med sit bryllupsdiadem.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-05-24/5bfe1f31c28f4ac8c4e69375b02338f1665099df6004b.jpg
Kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit
Foto: Dusan Reljin / Det kongelige hoff

Da hun som Mette-Marit Tjessem Høiby sagde ja til den norske kronprins i 2001, bar hun det enkle men udsøgte bandeau-diadem, som hun kort forinden havde fået i gave af sine kommende svigerforældre, kong Harald og dronning Sonja.

Diademet, der blev kreeret i 1910, består af 23 marguerit-rosetter i platin og guld, og kronprinsessen har båret det et væld af gange siden. Heriblandt til kronprins Christians 18-års fødselsdag i efteråret.

Norway's Crown Prince Haakon and his fiancee Mette-Marit Tjessem Hoiby (L) wave to well wishers as they arrive for their wedding at the Oslo Cathedral August 25, 2001. Thousands of people thronged the streets of Oslo on Saturday to cheer Norway's Crown Prince Haakon and the controversial single-mother Cinderella he will wed later in the day. REUTERS/Christian Charisius. (Foto: CHRISTIAN CHARISIUS/SCANPIX NORDFOTO 2001)
Kronprinsesse Mette-Marit og kronprins Haakon på deres bryllupsdag i august 2001.
Foto: Christian Charisius/Ritzau Scanpix

Og det er ikke kun kronprinsessen, som man har kunnet opleve diademet med.

Diademet har nemlig en sjov forhistorie, da det har siddet på hovedet af Cate Blanchett i filmen ”An ideal husband” fra 1999. Det var inden, kongeparret købte det, og da det stadig tilhørte juvelerfirmaet Garrard, som lånte det ud til filmoptagelserne.

Og nu pryder det altså på en kronprinsesse – og en række forholdsvis nye gallaportrætter.

Læs mere om: