
Sådan gav Mette-Marit sit gallalook et Sex and the City-twist

207 gæster, som bestod af parlamentsmedlemmer, regeringsmedlemmer og andre repræsentanter for det officielle Norge, var torsdag inviteret til overdådig gallamiddag på kongeslottet i Oslo.
Blandt de royale gæster var kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit, der naturligvis var klædt i deres stiveste gallapuds.

Den 52-årige kronprinsesse tiltrak sig alles blikke i en lakrød kjole fra Carolina Herrera, som hun havde fuldendt med et par sko fra en ikonisk designer.

Ifølge UFO No More er kronprinsessens sko fra Manolo Blahnik. Det er den såkaldte Kifaclo-model, som er en satinpump med et spænde udformet af perler.
Det er en mere raffineret udgave af Manolo Blahniks Hangisi-pump, som blev udødeliggjort i den første "Sex and the City"-film.

Dronning Mary har haft præcis den samme røde kjole på, som kronprinsesse Mette-Marit bar til Stortingsmiddag, og hun satte også et bar pumps dekoreret med spænder på til sin kjole.

Dronning Marys pumps, der er udformet i rød satin, er ifølge UFO No More fra Rupert Sanderson.
