9. jan. 2020
Af Pia Meisner
Sådan har kong Harald det
Norges dronning Sonja og kong Harald.
Foto: Jørgen Gomnæs / Det kongelige hoff
Norges kong Harald er fortsat indlagt på Rikshospitalet i Oslo og er indtil videre sygemeldt i to uger.
82-årige kong Harald er fortsat indlagt på Rikshospitalet i Oslo efter at han onsdag den 8. januar 2020 blev indlagt på grund af svimmelhed.
Der er dog umiddelbart ingen grund til bekymring, idet det norske kongehus meddeler, at der ikke er tale om alvorlig sygdom, men netop svimmelhed.
Sygemeldt i to uger
Kongehuset forventer, at kong Harald bliver udskrevet fra sygehuset op til weekenden.
Herefter er det planen, at kongen vil være sygemeldt i to uger.
Indtil kongen er tilbage, overtager kronprins Haakon, 46, de fleste af sin fars officielle opgaver.