Se billederne: Prinsesse Ingrid Alexandra får tredjepladsen ved mesterskabet i bølgesurf
Det blev til en flot tredjeplads for prinsesse Ingrid Alexandra, da hun deltog i Norgesmesterskabet i bølgesurf på Borestranden på Jæren i det sydlige Norge.
Den 18-årige prinsesse Ingrid Alexandra klarede kvartfinalen i juniorklassen og måtte se sig slået af surfer-konkurrenterne Svenja Gesch og Anna Lye.
For to år siden blev prinsesse Ingrid Alexandra Norgesmester i netop denne kategori, men i år blev det altså til en flot tredjeplads.
Prinsessens mor, kronprinsesse Mette-Marit, var med til at heppe og bakke op til mesterskabet i bølgesurf.
Se billederne af prinsesse Ingrid Alexandra og kronprinsesse Mette-Marit til Norgesmesterskabet i bølgesurf i galleriet over artiklen.
Kongefamilien elsker vand
Glæden for vand og vandsport har Norges prinsesse Ingrid Alexandra bestemt ikke fra fremmede.
Hendes far, kronprins Haakon, er selv helt pjattet med surfing og har haft sine børn med i vandet, siden de var helt små.
Prinsesse Ingrid Alexandras bedstefar, kong Harald, er en dygtig sejler og har vundet både VM og EM i sejlads. Senest i sommer deltog den 85-årige i VM, hvor han og resten af mandskabet på både Sira, hvor Harald er skipper, fik en 10. plads.
Se billederne af prinsesse Ingrid Alexandra og kronprinsesse Mette-Marit til Norgesmesterskabet i bølgesurf i galleriet over artiklen.