30. dec. 2015
Af Luise Marie Bekker

Se kong Harald og dronning Sonjas jubilæumsmonogram

Kong Harald og dronning Sonja.
Kong Harald og dronning Sonja.
Foto: kongehuset.no
I forbindelse med deres 25-års jubilæum som regentpar har kong Harald og dronning Sonja fået udarbejdet et særligt fælles jubilæumsmonogram.

Der er lagt et stort program, når det norske regentpar, kong Harald og dronning Sonja, til næste år kan fejre 25-års jubilæum.

Den 17. januar er det 25 år siden, kong Olav døde, og sønnen Harald overtog tronen. På det tidspunkt havde daværende kronprins Harald siddet som kronprinsregent under kongens sygdomsforløb siden april 1990.

Den 23. juni 1991 modtog parret velsignelsen i Nidaros domkirke.

Norges folk er i gang med at varme op til fejringen af kong Harald og dronning Sonja, og regentparret har fået udarbejdet et jubilæumsmonogram, hvor begges initialer indgår sammen med kongekronen. Se monogrammet under artiklen.

Tilbage til Nidaros domkirke

Selve dagen bliver markeret med sceneshow og aktiviteter på universitetspladsen med blandt andet kroneværksted og fotovæg efterfulgt af festkoncert i universitetets aula. På slotspladsen vil der være vinteraktiviteter for børn og unge, med blandt andet snowboard, skihop og skiskyding med laser. Kongeparret får besøg af familie og repræsentanter fra de europæiske kongehuse, deriblandt også det danske.

Højdepunktet videre i jubilæumsåret bliver jubilæumsrejsen, som vil foregå med Kongeskibet langs den norske kyst fra 17.-28. juni, og med gudstjeneste i Nidaros domkirke, nøjagtig 25 år efter velsignelsen i 1991.

https://imgix.billedbladet.dk/16db6c1d5a01b4392a335b1aa7e435e756716d3cf3170_2.jpg
Regentparrets monogram.
Foto: Kongehuset.no

Læs mere om: