Shaman Durek drømmer om bryllup med prinsesse Märtha Louise
Kærligheden og forelskelsen blomstrer i den grad stadig hos Shaman Durek, 45, og hans kæreste, prinsesse Märtha Louise, 48.
Således har Shaman Durek i et nyt interview med engelske Daily Mail fortalt om sine store planer med den norske kongelige.
- Jeg kan fortælle så meget, som det (et bryllup) i hvert fald ikke er udelukket. Vores planer er med tiden at flytte sammen. Ikke i Norge, men i USA, siger han til Daily Mail.
Tæt parløb
Prinsesse Märtha Louise og amerikanske Shaman Durek har været sammen i over et år og har et tæt parløb både privat og arbejdsmæssigt, idet begge er dybt engageret i det spirituelle område.
For tiden lever de adskilt på grund af corona-krisen, men prinsessen nåede lige at besøge sin kæreste, inden grænserne lukkede.
Taler meget sammen
I interviewet fortæller Shaman Durek, at parret sidenhen har holdt tæt kontakt over telefon og med video-opkald mindst tre gange om dagen, der hver gang varer op til to timer.
Som det første om morgenen ringer han til prinsesse Märtha Louise.
Hårdt at være adskilt
Det tager hårdt på parret ikke at kunne være sammen for tiden.
- Der er meget gråd og sorg over at vi ikke kan se hinanden, men vi ved også, hvad der sker i verden og vi er indstillede på at være tålmodige. Men vi har hinanden og i det mindste teknologien, så vi kan se hinanden og tale sammen så meget som muligt, siger han til Daily Mail.
Hygger sammen
I interviewet fortæller Shaman Durek, at parret, når de er sammen, hygger sig med at spille videospillet Super Mario Kart, lytter til country music og elsker at ride sammen.
For ham er prinsessen hans drømmekvinde og han elsker hendes alsidighed, lyder det forelsket fra ham.
Godt forhold til børnene
Det at prinsesse Märtha Louise er nede på jorden og både kan køre lastbil og tage fat i hestestalden og så tage en smuk kjole på til middagen om aftenen.
Shaman Durek understreger desuden, at en af grundene til, at deres forhold fungerer, at han har et så godt forhold til hendes tre børn, Maud Angelica, 16, Leah Isadora, 15, og Emma Tallullah, 11.