18. jan. 2019
Af Dorte Quist

Stor kongelig festdag venter i Norge

Dronning Sonja, prinsesse Ingrid Alexandra, hertuginde Catherine og prins William i Oslo, februar 2018.
Dronning Sonja, prinsesse Ingrid Alexandra, hertuginde Catherine og prins William i Oslo, februar 2018.
Arkivfoto: MEGA
Kronprinsparrets ældste datter, prinsesse Ingrid Alexandra, som vores egen kronprins Frederik er fadder til, skal konfirmeres den 31. august 2019.

Kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit glæder sig til sensommeren, men nok ikke så meget som deres ældste datter, prinsesse Ingrid Alexandra, gør.

Hun skal nemlig konfirmeres i slotskapellet på det kongelige slot i Oslo lørdag den 31. august.

Det skriver hoffet i en pressemeddelelse.

Den 14-årige prinsesse Ingrid Alexandra skal gå til konfirmantundervisning i Asker-menigheden ved Asker kirke, som ligger tæt på Skaugum, hvor det norske kronprinspar bor sammen med deres børn.

Det er den lokale provst og sognepræst, der skal lede prinsessen igennem konfirmationsforberedelsen, mens selve konfirmationen til august skal forrettes i slotskapellet af Oslos biskop, Kai Veiteberg og biskop Helga Haugland Byfuglien.

Ved prinsesse Ingrid Alexandras dåb i 2004 var blandt andre vores egen kronprins Frederik blandt prinsessens faddere sammen med kronprinsesse Victoria af Sverige og kong Felipe af Spanien.

Det bliver spændende at se, om alle de kongelige faddere også deltager i Ingrid Alexandras konfirmation til august.

Læs mere om: