13. jun. 2023
Af Sofie Nymand

Stor omvæltning for prinsesse Märtha Louise: Datteren Maud Angelica er flyttet hjemmefra

Prinsesse Märtha Louise
Prinsesse Märtha Louise
Foto: Hanne Juul
Som den første af prinsessens tre døtre, er Maud Angelica flyttet hjemmefra.

Der er blevet mere plads i reden hjemme hos prinsesse Märtha Louise.

Den første – og ældste – af prinsessens tre døtre, Maud Angelica, er nemlig flyttet hjemmefra.

Det afslører den 20-årige prinsessedatter til norsk Se og Hør.

Til mediet fortæller Maud Angelica, at det er rart at bo for sig selv:

– Ja, det er det, men jeg besøger ofte min familie. Og nu kan jeg invitere dem på middag.

Men Maud Angelica bor ikke helt for sig selv. Hun er nemlig flyttet i lejlighed med rumboen Elena.

Udover Maud Angelica er prinsesse Märtha Louise også mor til døtrene Leah Isadora, 18, og Emma Tallulah, 15, som hun har med sin afdøde eksmand Ari Behn.

Ifølge norsk Se og Hør bor de to yngste stadig hjemme hos deres mor i byområdet Lommedalen.

Læs mere om: