Stor overraskelse: Kongelig konfirmation til efteråret
Det er kun et år siden, at kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit holdt en fantastisk fest på det kongelige slot i forbindelse med konfirmationen af deres datter, prinsesse Ingrid Alexandra.
Og nu venter der endnu en dejlig familiefejring, når parrets søn, prins Sverre Magnus, 14, skal konfirmeres til efteråret.
Konfirmeres i lokal kirke
Ifølge en pressemeddelelse fra det norske hof skal prins Sverre Magnus konfirmeres lørdag den 5. september.
Prinsen har fulgt konfirmationsundervisningen i Asker menigheden og konfirmationsgudstjenesten finder sted i Asker kirke.
Privat middag
Efterfølgende vil der være en mindre privat middag på familiens landsted Skaugum.
Prins Sverre Magnus' faddere ved hans dåb den 4. marts 2006 var dronning Sonja, dronning Máxima, kronprins Pavlos, Rosario Nadal, Espen Høiby, Bjørn Andersen-Steinsland og Marianne Gjellestad.
Udskudt konfirmation
Mens det norske kronprinspar har valgt at holde konfirmation for deres søn i september, meddelte kronprins Frederik og kronprinsesse Mary sidst i juni, at de ville udskyde prins Christians konfirmation til næste år på grund af coronakrisen.
Dermed håber kronprinsparret, at også alle udenlandske gæster kan være med på det tidspunkt.