Tilbage efter sygemelding: Kongen har travl første arbejdsdag

Kong Harald og dronning Sonja.
Foto: Sølve Sundsbø / Det kongelige hoff.
Efter at kong Harald, 83, i begyndelsen af oktober blev hjerteklapopereret og derefter sygemeldt indtil den 1. november, er han torsdag vendt tilbage til sine kongelige pligter.
Således har kong Harald fra i morges klokken 10.00 haft travlt med audienser på det kongelige slot i Oslo.
Ved første audiens modtog kong Harald Norges udenrigsminister Ine Eriksen Søreide.
Ved sin side havde han her dronning Sonja og kronprins Haakon.
Travlt program
Derefter ventede næste audiens klokken 11.30, hvor kongen på højtidelig vis modtog Thailands nye ambassadør, Karntimon Ruksakiati
Omkring middagstid finder de sidste to audienser sted.
Søger du abonnement på BILLED-BLADET?Klik her og læs hvordan
Fra forsiden