TILLYKKE: Dronning Sonja fylder 80 år

Dronning Sonja. 

Dronning Sonja. 

Foto: AOP
Norges populære dronning er stadig en aktiv dame med mange officielle pligter og hjertet på rette sted.

Der er stadig fuld fart på dronning Sonja, der tirsdag fylder 80 år. 

Den norske dronning har mange officielle punkter i sin kalender og finder derudover også tid til sin store familie, der består af børn, svigerbørn og dejlige børnebørn. 

Svær start 

Det var ellers ikke en nem start, dronning Sonja i sin tid fik, da hun og kong Harald forelskede sig i hinanden.

I hele ni år måtte kronprins Harald og Sonja skjule, at de var kærester.

Alt endte lykkeligt

Det unge par mødte modstand fra både Haralds far, kong Olav, norske politikere og den norske presse, fordi Sonja var en borgerlig kvinde. 

Alt endte heldigvis lykkeligt, og den 29. august 1968 gav Harald sit ja til Sonja Haraldsen i Oslo Domkirke.

Rørende ord

Under den store, fælles 80-års gallamiddag i maj udtrykte kong Harald på rørende vis sin kærlighed til sin hustru med følgende ord:

- Heldigvis er vi stadig sammen efter næsten 50-års ægteskab. Vi arbejder sammen, vi deler erfaringer, vi deler sorg og glæder sammen. 

Populær i hjemlandet

I dag er dronning Sonja da også umådelig populær i sit hjemland.

Og hun er beundret ikke bare for sin pligtopfyldenhed og sit høje energiniveau, men også for sin passion for den norske natur og sit kunstneriske talent. 

Kunstinteressen deler hun med sin nære veninde, dronning Margrethe. 

Vil du have BILLED-BLADET hjem til dig?Klik her og læs hvordan

Vil du have BILLED-BLADET hjem til dig?
Klik her og læs hvordan

Åbner kunststed

Ifølge det norske kongehus vil dronning Sonja på sin store dag åbne den nye Dronning Sonja KunstStall.

Den ligger i slottets gamle stald, hvor der fremover vil være mange kunst- og kulturaktiviteter. 

Picnic med familien

En halv time efter åbningen, der finder sted om eftermiddagen, samles den norske kongefamilie med inviterede gæster til en hyggelig picnic i Dronningparken, der ligger i slotsparken.

Dagen slutter med en fælles fejring af kongeparret med familie og venner på Bygdø Kongsgård, der ligger i Oslo.

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden