25. aug. 2011
Af af Preben Petersen

Tillykke: Haakon og Mette-Marit har været gift i 10 år

Kronprinsesse Mette-Marit og kronprins Haakon i en af deres mange kærlige stunder.
Kronprinsesse Mette-Marit og kronprins Haakon i en af deres mange kærlige stunder.
Foto: AOP
Norges kronprinsepar fejrer kærligheden til hinanden i dag. Der er både gudstjeneste og fest.

Når kronprins Haakon af Norge forelsker sig, så mener han det alvorligt. Det er læren, som de mange skeptikere, der meldte sig på banen, da kronprinsen valgte at forlove sig med den borgerlige Mette-Marit Tjessem Høiby, må drage i dag.

Trods de advarende pegefingre holdt kronprinsen fast i kærligheden til den generte pige, der oven i købet var enlig mor, og han giftede sig med hende den 25. august 2001. Og i dag kan de fejre deres 10-års bryllupsdag - to fælles børn og en masse medgang og modang rigere.

Dagen bliver markeret med en eftermiddagsgudstjeneste i Oslo og en udendørs koncert på universitetspladsen i hovedstaden. Om aftenen er parret værter ved en middag med særligt indbudte gæster.

Læs mere om: