21. feb. 2016
Af Ulrik Ulriksen

TILLYKKE: Kong Harald fylder 79 år

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/kong_harald.jpg
Foto: Kongehuset.no
Norges konge runder i dag de 79 år. Kong Harald er en beskeden mand og foretrækker at fejre sin fødselsdag i fred og ro, og sådan bliver det også denne gang.

I dag, søndag 21. februar, flages der over hele Norge i anledning af kong Haralds 79 års fødselsdag. Det er dog sjældent, at fødselaren fejrer sig selv, Det tegner også til at blive en ganske stille og rolig fødselsdag for kongen i denne omgang.

Holder lav profil

- Jeg er ikke så vældigt optaget af fødselsdage længere. Det er måske naturligt, sagde kongen for et par år siden i forbindelse med sin 75 års fødselsdag. Da Harald rundede de 78 år for præcis et år siden, holdt han faktisk også lav profil med sin fødselsdag. Han var da på officielt besøg sammen med dronning Sonja til Australien.

Kæmpe jubilæumsfest

Hvis kongen føler, at han ikke har brug for en kæmpe 79 års-fest er det måske forståeligt nok. På det seneste har der således været masser af festivitas i det norske kongehus og med deltagelse af norske kongelige. I januar blev 25 års regeringsjubilæet markeret fornemt med fest for folket og også for særligt indbudte. Heriblandt Danmarks dronning Margrethe.

Olympisk åbningsceremoni

Og for en uges tid siden var Harald med hele den kongelige familie i hovedrollen under åbningsfesten forud for ungdommens Vinter OL i Lillehammer. Det var således kong Harald, der erklærede Legene for åbnet, efter at hans 12-årige barnebarn prinsesse Ingrid Alexandra havde tændt den olympiske ild.

Læs mere om: