TILLYKKE: Kronprinsesse Mette-Marit fejrer fødselsdag i fin form

kronprinsesse mette-marit

Kronprinsesse Mette-Marit. 

Foto: ALL OVER PRESS

Efter at have været sygemeldt flere gange i det seneste års tid kan kronprinsesse Mette-Marit glæde sig over at fejre sin 45-års dag i topform.

Søndag, 19. august 2018 - af Marianne Singer

I november sidste år meddelte det norske hof, at kronprinsesse Mette-Marit lider af såkaldt øresten, også kendt som krystalsyge.

Og få måneder efter, i marts, måtte den norske kronprinsesse gennemgå et mindre kirurgisk indgreb og efterfølgende sygemeldes et stykke tid. 

Alt fint igen

Men nu ser alt til at være vel igen hos kronprinsesse Mette-Marit, der søndag fejrer sin 45-års dag.

Kalenderen er tom på dagen, og derfor har kronprinsesse Mette-Marit god tid til at hygge sig med sin mand, kronprins Haakon og børnene, prinsesse Ingrid Alexandra, 14, og prins Sverre Magnus, 12.

Klar efter ferie

Kronprinsesse Mette-Marits søn fra et tidligere forhold, Marius Borg Høiby, 21, bor for tiden i London, så det er uvist, hvorvidt han er med til fejringen. 

Henover sommeren har kronprinsesse Mette-Marit kunne slappe af i både Spanien og Norge, så hun nu er klar til nye, kongelige opgaver.