3. dec. 2015
Af Marianne Singer

TILLYKKE: Norges søde prins Sverre Magnus fylder 10 år

Som det norske kronprinspars yngste barn har prins Sverre Magnus altid fået masser af opmærksomhed fra sine større søskende, prinsesse Ingrid Alexandra og Marius Borg Høiby.

- Han er 52 cm lang og 3944 gram tung, lidt større end normalt, men en vældig fin og frisk dreng, var kronprins Haakons første ord om sin yngste, da han blev født den 3. december 2005.

Torsdag har prins Sverre Magnus sin første runde fødselsdag, når han fylder 10 år.

Og det friske har Sverre Magnus bibeholdt, for der har altid været masser af fut i den glade prins, hvis storesøster, prinsesse Ingrid Alexandra, 11, er Norges kommende dronning.

Selv har han ikke fået tildelt prædikatet Hans Kongelige Højhed, men er stadig den tredje i den norske tronfølge.

Prins Sverre Magnus er tæt på mor

Som den yngste i kronprinsfamilien har prins Sverre Magnus altid fået omsorg og opmærksomhed fra alle omkring sig. Han har især været tæt på sin mor, kan man se på de mange billeder, der findes af dem sammen.

Også kronprins Haakon har altid taget sig kærligt af parrets sidstfødte, og givet både ham og hans søskende masser af knus og kram.

SE BILLEDERNE: Kærlige kongelige brødre

Prins Sverre Magnus ligget tæt på sin storesøster, prinsesse Ingrid Alexandra, rent aldermæssigt. Derfor har det været naturligt, at de to søskende har brugt meget tid sammen og på den måde er blevet meget tætte.

Til store officielle begivenheder har man oftest kunnet se dem pjatte, så det aldrig blev alt for kedeligt.

En normal opvækst på Skaugum

Kronprinsse Mette-Marit og kronprins Haakon har formået at give deres børn en så normal opvækst som muligt på godset Skaugum, der ligger i en forstad til Oslo, og prins Sverre Magnus begyndte da også ligesom sin søster i den lokale skole.

Derhjemme har han kunnet nyde et tæt familieliv og hygge med kæledyr som kaniner og hunde.

Fra helt lille har han dog også været vant til store, officelle arrangementer som Norges nationaldag den 17. maj.

Fejrer med familien

Kronprinsfamilien har også altid sørget for, at deres børn har kunne følge med i, hvad der sker ude i verden, og havde blandt andet børnene med i Oslo Domkirke for at tænde lys for ofrene efter Utøya-massakren i 2011, og for nylig til en mindemarkering ved Oslo Rådhus efter det frygtelige terrorangreb i Paris.

Når prins Sverre Magnus holder sin ti års fødselsdag torsdag bliver verden dog helt sikkert lukket ude for en stund, og familien og fejringen kommer til at fylde hans dag.

Læs mere om: