22. sep. 2018
Af Lene Skriver Bak

TILLYKKE: Prinsesse Märtha Louise fylder 47 år

Prinsesse Märtha Louise.
Prinsesse Märtha Louise.
Foto: Hanne Juul / BILLED-BLADET
Den norske prinsesse Märtha Louise fylder lørdag 47 år.

Kong Harald og dronning Sonja kan lørdag fejre fødselsdag for deres ældste barn.

Prinsesse Märtha Louise kom til verden 22. september 1971 på Rikshospitalet i Oslo.

Hendes forældre havde på det tidspunkt været gift i tre år.

Selvstændige Märtha Louise

Knapt to år senere, i juli 1973, fik prinsessen en lillebror, og han blev ved fødslen tronarving.

Piger havde nemlig ikke arveret til tronen i Norge dengang, en praksis der i 1990 blev lavet om, så prinsesse Märtha Louises niece, prinsesse Ingrid Alexandra, er foran sin lillebror, prins Sverre Magnus, i arvefølgen.

Prinsesse Märtha Louise er i dag selvstændigt erhvervsdrivende og modtager ikke apanage fra den norske stat.

Hun er uddannet fysioterapeut og har hele sit liv været meget glad for heste, selv om hun lagde karrieren som konkurrencerytter på hylden i 2000.

Prinsesse Märtha Louise er mor til tre børn, Maud Angelica, Leah Isadora og Emma Tallulah, som hun har med sin tidligere mand, Ari Behn.

Læs mere om: