17. jun. 2022
Af Christinna Braun

Undervejs i talen pressede tårerne sig på, og prinsesse Ingrid Alexandra måtte holde en pause

Prinsesse Ingrid Alexandra under sin tale. 
Prinsesse Ingrid Alexandra under sin tale.
Foto: Ritzau Scanpix
Prinsesse Ingrid Alexandra holdt tale til den store gallamiddag på kongeslottet.

Gæster fra nær og fjern er i Oslo fredag aften for at fejre prinsesse Ingrid Alexandras 18-års fødselsdag, som holdes ved en stor gallamiddag på det kongelige slot.

Prinsessens farfar og farmor, kong Harald og dronning Sonja, er aftenens værter, og de var også de første til at holde tale for aftenens hovedperson.

Prinsesse Ingrid Alexandra holdt også selv tale, og undervejs i den måtte hun tørre nogle tårer bort og hurtigt samle sig, inden hun fortsatte.

Årsagen til at prinsesse Ingrid Alexandra måtte finde lommetørklædet frem, var da talen faldt på to personer, hun elsker meget højt.

Nemlig de to brødre, Marius og prins Sverre Magnus.

I talen sagde prinsesse Ingrid Alexandra:

”Kære Marius og Magnus.

I er mit sikkerhedsnet. Jeg ved, jeg altid kan komme til jer, hvis der er noget.

Marius, tak for alt jeg har lært af dig, og for at vi kan snakke sammen om alt. Tak for at du altid beskytter mig.

Magnus, du er altid sød ved mig, når jeg har brug for det. Tak, fordi du giver mig et kram, når jeg har en lidt ekstrahård dag. Jeg er så stolt af at have jer som brødre.”

Da prinsesse Ingrid Alexandra sagde den sidste sætning, knækkede hendes stemme, og hun måtte finde lommetørklædet. Hun udbrød ”Åh gud” og grinte, inden hun fortsatte, så tårerne kom nok også bag på hende selv.

https://imgix.billedbladet.dk/20220617-205300-5-4063x2709maart.jpg
Foto: Ritzau Scanpix

Læs mere om: