VIDEO: Kronprins Haakon fortæller skoleklasse om værdighed
Den 1. oktober er det World Dignity Day. Den dag er det meningen, at der skal være ekstra opmærksomhed på, at der er mennesker i verden, der lever under uværdige forhold. Dagen bliver arrangeret af foreningen Global Dignity, som er grundlagt af kronprins Haakon af Norge, den finske filosof Pekka Himanen og den amerikanske forretningsmand John Hope Bryant.
Formålet med foreningen er blandt andet at forhindre, at 50.000 mennesker hver dag dør i den tredje verden af sygdomme, som er forholdsvis enkle at forhindre. Kronprins Haakon og alle de frivillige i Global Dignity er i fuld gang med at skabe opmærksomhed om problematikken og overbevise om, at alle i princippet har muligheden for at lave verden om.
Herunder kan du se kronprins Haakon besøge en skole og fortælle om værdighed, ligesom videoen giver et lille indblik i foreningens virke.